Etteplan bidrager til optimering af MLDs avancerede trawlskovl

MLD Trawl Steering System er førende inde for fiskeindustrien med avanceret robot-teknologi til trawlere − en position som forudsætter, at der hele tiden bliver arbejdet med innovation, optimering og videreudvikling af virksomhedens teknologier. Etteplan Danmark har gennem flere år været med til at udvikle og teste avanceret software og hardware for MLD.

MLD er en innovativ udviklingsvirksomhed med base i Esbjerg, Danmark. Virksomheden leverer og servicerer verdens mest avancerede styrbare trawlerskovle til Nordatlanten, som bl.a. udnytter de hydrodynamiske kræfter, der opstår, når en trawlskovl trækkes gennem vandet. Resultatet er, at fiskeren hurtigt og fleksibelt fra fiskefartøjets bro kan fjernstyre systemets patenterede, special-designede trawlskovle direkte mod fiskestimerne og herigennem forbedre sin rentabilitet - uden at beskadige floraen.

"Vi har i øjeblikket en konsulent fra Etteplan Danmark, der arbejder på forskellige optimeringsopgaver. Arbejdet udføres fleksibelt, da opgaverne formuleres ad hoc på baggrund af den løbende feedback, vi modtager fra trawlere, der bruger vores døre til pelagisk fiskeri. Ingeniørarbejdet indebærer optimering og videreudvikling af kontrolsystemer og datasikkerhed, men inkluderer også nye features til styring af skovlene samt trouble shooting og dataindsamling til dokumentation."

Gregers Baungaard

CEO i MLD

Etteplan Danmark blev for flere år siden valgt som leverandør, oprindeligt af praktiske årsager: Etteplan havde allerede samarbejdet med en af MLDs samarbejdspartnere om udvikling af avanceret firmware. Ifølge Gregers Baungaard har det været en fordel at have den samme leverandør af ingeniørtekniske løsninger.

- Samtidig har det været en stor fordel for os at kunne samarbejde med eksterne konsulenter, siger Gregers Baungaard: - Dette betyder, at vi ikke selv skal ud og finde en ingeniør til at løse disse opgaver. Der har været perioder, hvor vi ikke kunne beskæftige en ingeniør på fuld tid, så for os giver det enorm fleksibilitet at kunne arbejde på opgaver i samarbejde med konsulenter fra Etteplan.

Det pågående optimeringsarbejde bygger på et årelangt samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet - DTU Aqua og MLD i projektet STEER, der støttes af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. STEER er et banebrydende projekt, der udvikler og undersøger de miljømæssige og økonomiske virkninger af at bruge styrbare skovle til bundfiskeri, hvor MLDs user interface gør det muligt at justere og styre skovlene præcist og hermed holde en sikker afstand til havbunden, skåne marinemiljøet, samt reducere CO2 aftrykket pr. fanget fisk. Dette kan lykkes fordi avanceret teknologi muliggør, at fiskeren effektivt kan justere trawlets position i forhold til fiskestimerne. På dette projekt har Etteplan haft flere software- og hardwareudviklere tilknyttet udvikling og test af 2. generations trawlskovle.

- Det har været vigtigt for os, at kommunikationen med både konsulenten og Etteplan generelt er god. Den aftale vi har haft med Etteplan er blevet honoreret, og vi er meget tilfredse med samarbejdet, konkluderer Gregers Baungaard.

Relaterede cases

Udvikling af embedded software

Udvikling af præcis positionering accelererer Kalmars forsk­nings­pro­jekt – Etteplan Rugged Evaluation Platform i aktion

Udvikling af embedded software

Tandplejerobot i en ny digital æra

Udvikling af embedded software

Udvikling af en forlænger med lang rækkevidde for Pexraytech