Close
Etteplan Johanna Lötjönen

Johanna Lötjönen: Etteplan er det perfekte sted at udvikle sig

Johanna Lötjönen har arbejdet på Etteplan i næsten 6 år, og hendes rejse har været ret utrolig. Hun startede som junior teknisk skribent indenfor produktinformation. Hun har arbejdet med forskellige kunder på deres lokation såvel som internt. Ikke alene har hun været involveret i forskellige projekter og aspekter af teknisk dokumentation, hun er også blevet mor til to og har stået over for udfordringerne med at balancere arbejde med sit privatliv. Men på grund af Etteplans kultur og syn på, at mennesket kommer først, har det ikke været et problem. Johanna fortæller, at Etteplan virkelig har været det perfekte sted for hende at udvikle sig fagligt såvel som personligt.

Johanna var glad for sit arbejde som teknisk skribent, især når det indebar at hjælpe brugere og løse deres behov. "Hvad har du brug for?" var altid det første spørgsmål i hendes baghoved, og denne tanke udviklede sig til en større interesse for mennesker og deres behov. Måske er det årsagen til, at Johanna fandt en ny karrierevej i januar 2018.

“I januar 2018 fik jeg første gang følelsen af, at nogen virkelig troede på mig. Jeg spiste frokost med min daværende leder, som plejede at tage sine kolleger med ud til frokost en-til-en et par gange om året. Jeg elskede disse frokoster, fordi de gav mig en mulighed for mig at tale om min udvikling på arbejdet. Dagen før min frokost med lederen var vi blevet informeret om, at han ville forlade sin stilling det kommende forår, og at de ledte efter en ny leder for vores afdeling. Selvom det havde strejfet mig at søge jobbet, erkendte jeg, at det ikke var det rigtige for mig på dette tidspunkt. Jeg havde arbejdet som teknisk skribent i tre år, jeg var lige omkring 24 år og var gravid med mit andet barn. Emnet ledelse tændte lidt ild i mig, og vi endte med at snakke en del om stillingen under frokosten. Da vi efterfølgende fik kaffe, tog jeg mig endelig mod til at spørge: 'Hvis jeg ville være leder, lad os sige om ti år, hvad synes du så, jeg skal starte med nu? For at forberede mig'. Jeg ved ikke rigtig, hvilken slags svar jeg forventede. Måske noget om vigtigheden af erfaring eller noget om mængden af kompetencer, som jeg skulle have for at avancere. Jeg havde bestemt ikke forventet det svar, jeg fik. 'Hvorfor siger du ti år? Du kan være leder om tre år."

I januar 2021 blev Johanna Team Manager for Asset Information Management Regional. Det blev hun efter tre år, præcis som hendes leder havde fortalt hende. Det faktum, at Johannas leder troede på hende og opmuntrede hende til at lære og udvikle sig, satte virkelig retningen for de tre år. I dag har Johanna et team på 13 personer fordelt over det centrale Sverige.

"Hvis det er her, 6 år hos Etteplan har bragt mig, er jeg spændt på at se, hvad de kommende 6 år vil bringe."

Teamet arbejder for en kunde, for hvem de administrerer al dokumentation vedrørende kundens aktiver. Arbejdet er på mange måder udfordrende, og Johanna har ansvaret for kontakten til kunden og for, at hendes kollegaer har, hvad de skal bruge for at udføre et godt stykke arbejde. Spørgsmålet "Hvad har du brug for?" er stadig i Johannas baghovedet, når hun kommunikerer med sin kunde såvel som med sine kolleger.

Johanna er stolt af at arbejde hos Etteplan på grund af de muligheder, hun har fået for at udvikle sig. Som leder vil hun gerne give andre samme mulighed for at vokse. Hvad angår hendes egen rejse;  hvem ved, hvor hendes karrieresti vil føre hende hen?

Historier og teknologier, der forandrer verden