Close

Ledelsesprofiler: Johnny Jensen

I vores serie af ledelsesprofiler sætter vi fokus på ledere, der lever efter vores værdier og går forrest for at fremme kulturen for vækst og innovation.
Vores næste deltager er Johnny Jensen, administrerende direktør i Danmark.

Leadership profile

Lederskab

Hvordan vil du beskrive dig selv som leder?

Johnny Jensen har for nylig påtaget sig to nye roller: Han er ny administrerende direktør for Etteplan i Danmark - og nybagt far.

Johnny beskriver sig selv som en positiv, tilgængelig leder og en ligeværdig medarbejder, "Jeg ser mig selv som værende i øjenhøjde med mine kolleger."
Han tror på værdien af at have en anerkendende tilgang til sine kolleger og har generelt et positivt og optimistisk syn på miljøet i virksomheden. Johnny har tidligere - før han kom til Etteplan - haft kundens perspektiv, og det har givet ham erfaringer og en vigtig indsigt i hvilken oplevelse, han ønsker at give virksomhedens kunder. "Jeg har arbejdet mig op fra salg til salgschef, salgsdirektør og nu administrerende direktør. Det har samtidig givet mig en forståelse for mine kollegers erfaring og en stor respekt for hver enkelt af dem."

Johnny er ikke bare dedikeret til sin familie, men i høj grad også til sine kolleger og kunder.

Hvordan understøtter Etteplan ledelse og vækst?

Johnny kom til Etteplan i 2021 gennem opkøbet af det tidligere TekPartner. En del af aftalen var at give teamet i Danmark tid til at smelte sammen med den større Etteplan-koncern. Uafhængigheden var vigtig i deres rejse mod at blive en del af noget større, “Regelmæssige møder med mine kolleger har været en særligt god støtte og en måde at opbygge tætte relationer."

Med mere end 10,5 års erfaring fra Tekpartner/Etteplan hviler Johnny i troen på sine egne kompetencer, men han ser også frem til at være del af det stadigt voksende netværk inden for Etteplan.

Johnny har fået opbakning til at påtage sig rollen som administrerende direktør både af sin forgænger og af et netværk af kolleger - og udfordringen har været det hele værd.

"Jeg har en vision for, hvordan jeg ser os i fremtiden og har samtidig fået stor opbakning fra mit bagland!"

 

Kultur

Hvordan vil du beskrive kulturen i Etteplan?

Johnny ser kultur som værende et af de vigtigste elementer i en virksomhed, "alt er knyttet til kultur, og Etteplans kultur er stadig lidt ny for de af os, der er kommet til gennem et opkøb. Vi har haft vores egen kultur, og vi er nødt til at arbejde tæt sammen for at smelte de to kulturer sammen: Politikker og processer kan læres og implementeres, men kultur er jo også måden, hvorpå vi arbejder."

Der er forskel på, hvordan vi tænker og ser tingene. Vi har altid haft en stærk kultur, men en ændring i kulturen bør ses som en mulighed i stedet for en barriere. Indtil videre har vores kollegaer i Etteplan været åbne, lette at kommunikere med og hjælpsomme - vi føler allerede, at vi er en del af familien.”

På hvilke måder føler du, at du har indflydelse på virksomhedskulturen?

Johnny har spillet en central rolle i etableringen af kulturen, da han har været i virksomheden i over et årti. Det er dog svært at sige præcist, hvad der har skabt den kultur, der er opbygget gennem årene.
"Jeg har generelt en optimistisk og positiv holdning. Min dør er altid åben, og jeg sørger for, at mine medarbejdere er glade, har interessante opgaver og den støtte, de har brug for."

Indtil nu har hans rolle handlet meget om at integrere to kulturer blandt sine medarbejdere i Danmark, og regelmæssige møder og jævnlig kontakt har været den mest naturlige tilgang.

 

Værdier

Vores værdier er: Kundeorienteret, attraktiv og proaktiv. Hvad betyder værdierne for dig?

"Det er meget vigtigt at have de rette værdier for at kunne tiltrække gode medarbejdere. Har vi gode medarbejdere, har vi også gode kunder og får herigennem adgang til de mest interessante projekter."

Det vigtigste er at sørge for, at folk er glade, for ifølge Johnny påvirker det kundeoplevelsen proaktivt - og også kundeorienteringen. Til syvende og sidst er medarbejderne virksomhedens kerne.

Hvordan ser du dette i praksis?

At skabe en miljø, der understøtter Etteplans værdier, har været en vigtig opgave for Johnny, fordi medarbejdere trives i et miljø, hvor de kan fortsætte med at udvikle sig. "Vi har samtidig behov for et miljø, hvor vores medarbejdere kan tale om dagligdagsting over kaffen eller frokosten, men også udveksle viden og erfaringer."

Essensen er for Johnny, at alle medarbejdere er lige. At arbejde ud fra værdierne forudsætter sunde relationer og gensidig vidensdeling.

Wildcard: Skulle du give et råd videre, hvad ville det så være?

"Tag imod nye udfordringer og spring ud i det. Er dit hjerte på rette sted, og har du de bedste intentioner, kan du løfte enhver opgave - gå efter at prøve nye ting. Omgiv dig med mennesker, der bakker dig op og støtter dig."

Andre historier, du måske vil synes om