Martin Milter Bay: Hybridarbejde har bragt os sammen Martin Milter Bays kontor ligger godt nok i Odense, men han bor selv på den største af de tre vadehavsøer, Fanø. Martins omfattende erfaring inden for komponent-distributions industrien, fra salg til specialist i cybersikkerhed, har givet ham værdifuld viden om både branchen og mennesker – og derfor valgte han Etteplan. I rollen som salgschef er en af hans foretrukne opgaver kontakten med eksisterende og potentielle kunder. Både opbygningen af relationer og udfordringerne, der gør jobbet og hverdagen mere interessant. Salgsbranchen kan nogle gange afhænge af markedets tilstand, så det er en vigtig kompetence at være i stand til at spotte de rigtige muligheder på det rigtige tidspunkt. “Arbejdet med store sager har givet både erfaring og en mulighed for at arbejde sammen med og lære flere mennesker inden for Etteplan at kende.” At være en del af salgsteamet i Danmark har gjort det muligt for Martin kontinuerligt at opbygge sin viden og arbejde med skiftende markedstendenser og nye, innovative løsninger. “Green farming er en nyere trend, som jeg synes, er meget interessant - at forstå hvordan det fungerer og være en del af den miljømæssige udvikling." Forhandlinger og det, at indgå en god aftale, er nogle af de opgaver, der motiverer Martin mest, men allervigtigst er arbejdsmiljøet. Martin arbejder på kontoret i Odense nogle dage om ugen, og fleksibiliteten i hans arbejde gør en forskel. "At lave ting ud over arbejde føles som at bruger en anden del af sin hjerne, og det synes jeg er ret vigtigt. Det giver mulighed at lave noget kreativt, og også tid til mere logisk tænkning, hvilket vi normalt gør på arbejdet." I sin fritid er Martin en mand med mange interesser. At balancere arbejde, familie og hobbyer kan være en udfordring, men de hybride arbejdsforhold giver Martin og hans familie mulighed for at gøre de ting, der gør dem glade. "Muligheden for at arbejde remote har været vigtig. Det faktum, at det er muligt i virksomheden, har været et vigtigt parameter for mig." Martin holder sig i form med løb, men det er musikken, der for alvor vækker hans passion. Han spiller både klaver og keyboard i bandet FAR, der spiller deres egen originale, danske musik.